Den dygtige syerske fra Mungaa

Af: Maria Nitzsch Hastrup, Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling

Da Adelina Pita var to år gammel, fik hun tuberkulose. Den lange sygdom påvirkede hende i en sådan grad, at hun i dag, 14 år senere, har problemer med sine ben og sin rygsøjle. Hun har svært ved at gå og stå, og både hende og hendes mor havde forudset en fremtid, hvor handicappet ville gøre det umuligt for Adelina at have et normalt liv.

I byen Mungaa i det centrale Tanzania og de omkringliggende landsbyer, er der de sidste år sket store forandringer for de børn og unge, der som Adelina har et handicap. For her har pinsekirken Singida Town Centre Church (STCC) i samarbejde med International Aid Services Danmark (IAS DK) startet et projekt, der sætter fokus på rettigheder og uddannelse.

Ændrede holdninger og undervisning

Ændringerne i området omkring Mungaa begyndte så småt i juli 2015, hvor STCC første gang afholdt kurser for områdets lokalstyre, skolelærere og særligt indbudte forældre. Her lærte deltagerne om menneskerettigheder og blandt andet, at børn med handicap har ret til skolegang og uddannelse.

Før tænkte alle her, at det at have et handicap var en straf fra Gud, men projektet har ændret hele lokalsamfundets tankegang

forklarer Pili Senge, der er leder af lokalstyret. Hun fortæller videre, hvordan der før var familier, der gemte deres børn med handicap væk, men som nu sender deres børn i skole.

På den måde har projektet været vigtigt, fordi det har lært os noget her i vores lokalsamfund

siger Pili.

En anden del af projektet går ud på at tilbyde unge i området en praktisk uddannelse i enten IT eller syning. Den praktiske viden skal give de unge, der ofte er stoppet med at gå i skole efter hvad der svarer til en dansk 6. klasse, bedre muligheder for jobs i fremtiden. Og det er vigtigt i et område som Mungaa, der er præget af fattigdom og manglende udvikling.

”Mennesker har både sind og kroppe”

Selvom STCC er en kirke, er det vigtigt for både ansatte, frivillige og menigheden som helhed, at det at være kirke ikke blot handler om bibellæsning, bønner og salmer. ”Hos STCC er vores vision af være noget for mennesker - både spirituelt og socialt”, fortæller biskoppen Paul Samwel og fortsætter:

Det er vigtigt, for mennesker har både sind og kroppe. Og Jesus gav også mennesker mad og hjalp syge, så vi går i hans fodspor, når vi hjælper mennesker både spirituelt og fysisk.

I Mungaa bor der ikke kun kristne, men også flere muslimske familier, og lederen Pili Senge er selv muslim.

"Som repræsentant for det lokale styre kan jeg kun sige, at det er vigtigt, at vi samarbejder" siger Pili, der intet problem ser i, at projektet udføres af en pinsekirke, fordi der ikke diskrimineres blandt deltagerne i projektet, men kurser og uddannelse er åbent for alle uanset tro.

Adelina lærte at sy

Adelina blev ikke gemt væk af sin mor på grund af sit handicap, men det var svært for hende at komme i skole, fordi hun måtte have hjælp af naboer, familiemedlemmer og klassekammerater for overhovedet at komme til skolen. Det betød også, at hun og hendes mor efter Adelina afsluttede 6. klasse måtte droppe drømmen om en uddannelse. Derefter sad hun for det meste hjemme på træskamlen og kiggede ud på byens liv. Men i februar 2016 skete der noget helt nyt i Adelinas liv.

Som en del af STCC-projektet fik hun tilbudt at modtage syundervisning. “Jeg kunne virkelig godt lide undervisningen”, fortæller Adelina og forklarer, at hun bedst kunne lide, da de lærte at sy nederdele. Efter fire måneders træning var Adelina blandt de bedste i klassen og dygtig til at lave flot tøj. Det begejstrede og inspirerede hendes mor, Fortunata Pita. “Jeg tænkte faktisk, at hun ikke kunne noget som helst”, forklarer Fortunata. “Men nu har jeg ændret holdning, for jeg kan se, at hun er dygtig til at sy tøj”. Og det er ikke kun hendes mor, der ser på Adelina med nye øjne. “I byen ser de mig som normal nu, og det kan jeg godt lide”, fortæller Adelina glad.

Symaskinen og fremtiden

I Adelina og Fortunatas soveværelse står ændringen som en helt konkret ting. Fortunata har nemlig brugt sin opsparing på at købe en symaskine til sin datter. Derudover er Adelina nu tilmeldt en kostskole, hvor hun skal lære mere om syning. Det viser med al tydelighed en mor, der tror på sin datter – trods handicap.

Hvor der før var stor usikkerhed om Adelinas fremtid, bliver hun nu mere og mere selvstændig. Der er langt fra den Adelina, der bare sad hjemme, til den unge kvinde, der nu drømmer om fremtiden.

Jeg drøm­mer om at blive den dyg­tigste kjole­designer i om­rådet

siger Adelina smilende og tilføjer genert som den 16-årige pige, hun er: “Og så vil jeg også gerne have en mand… og tre børn”

Læs mere om IAS’ arbejde på www.ias-intl.org/dk